Den sidste uge i august hvert år holdes Morgensang med genfortælling i kirken. Det er en tradition gennem næsten 15 år, at vi mødes i kirken hver morgen kl 8.30 hele denne uge og synger de dejlige lyse morgensalmer og lytter til genfortælling af en stor roman.

Morgensang er næsten som at være på Højskole. Vi har bl.a. hørt romaner af Thomas Mann, Selma Lagerlof, Karen blixen og Kerstin Ekman. Det er en dejlig måde at gå i kirke på. Når fortællingen er færdig og vi er nået til fredag, slutter vi af med kaffe og samtale om alt det, vi har hørt.